Strandens Ishus inviterer til Skt. Hans på Fluepapiret

10. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tom Sievertsen fra Strandens Ishus inviterer børn og voksne til en festlig Skt. Hans med masser af underholdning på Fluepapiret – og ikke nok med det. Dagen efter Skt. Hans er der igen fest på stranden.

“Vi begynder at fejre Skt. Hans klokken 15, hvor Brian Grau Paulsen spiller indtil, han bliver afløst af Michael Vogensen”, siger Tom Sievertsen til SønderborgNYT.

Klokken 18 er der Skt. Hansbål for de mindre børn, som også skal bage snobrød og fra klokken 20 spiller ‘Gør det noget’.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er Skt. Hansbål og båltale klokken 21 og derefter spiller ‘Gør det noget’ igen. Underholdningen fortsætter til klokken 23, hvor aftenen rundes af med et kæmpe fyrværkeri”, siger Tom Sievertsen.

Festlighederne fortsætter dagen derpå

Underholdningen på stranden fortsætter lørdag fra klokken 14, hvor Brian Grau Paulsen spiller. Herefter kommer Brian O’Driscoll på scenen.

Bomles Venner, landets bedste Bamse kopiband kommer også – og efter dem spiller Brian Grau Paulsen endnu en gang. Når han går af scenen, så skal der spilles rock – og det klarer bandet Back in Black AC/DC, som spiller frem til klokken 23.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

18. maj 2024 Erhverv, Sydals

Padelcentret i Hørup lukker om få dage

18. maj 2024 Erhverv

Sønderborg kommune har valgt at lukke Hørup Padel, skriver Martin Prokopek Jensen fra Fysio Performance 360° på Facebook. Fysio Performance 360° holdt indvielsesreception i det splinternye SeaDane Padel Center ved siden af klinikken på Kallehave i Hørup den 25. juni sidste år. Som nogen af jer måske ved har vi i de seneste tre år […]

Læs mere...