Fra søndag middag brøler motorsavene på Slotskajen

16. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Om to dage starter kunstnere fra Asien, Nordamerika og Europa motorsavene og begynder på deres WoodSculpture-skulpturer.

80 kunstnere havde i år søgt om en plads på træskærersymposiet, der i år foregår for 11. gang. Der er både nye navne og gamle kendinge iblandt. En jury bestående af professionelle billedhuggere samt arrangørerne, Uwe Wollfs Fond og Sønderborg Kommune, valgte de otte kunstnere ud fra en række kriterier så som ansøgernes forslag, hjemland og køn. WoodSculpture ønsker nemlig på samme tid så høj kunstnerisk værdi og så bred en repræsentation som muligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra søndag middag vil sønderborgere og turister kunne følge arbejdet med de otte skulpturer og de plejer at være et trækplaster. Den 24, juni skal alle skulpturer være færdige og der afleveres kvit og frit til modtagerne.

Som noget nyt introducerer WoodSculpture i år muligheden for guidede rundvisninger på pladsen for grupper over fem personer. Man bør bestille plads i forvejen her på woodsculpture.dk/rundvisning

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan læse meget mere om WoodSculpture på www.woodsculpture.dk

WoodSculptures kunstnere og skulpturmodtagere 2023

Solmaz Vilkachi – Iran: “Spatial perception”

Modtager: Sønderborg Golfklub

Olena Dodatko – Ukraine: “MULTI-LAYERED”

Modtager: Hertugbyens Udviklingsforum

Tonguc Sercan – Tyrkiet: “Chameleon On Apple”

Modtager: Egernsund Kultur- og Medborgerhus

Artiklen fortsætter under annoncen

Esther Riegler – Østrig: “Indulge”

Modtager: Sommerhusforeningen Alfredslund

Platon Jurie – Moldova:”Musa”

Modtager: Vemmingbund Landsbylaug og Sommerhusejerforening

Vahe Tokmajyan – Canada: “Balance of Power”

Modtager: Ahlmann-Skolen

Anniketyni Madian – Malaysia: “BEGARASI”

Modtager: Østerholm Landsbylaug

József Lukács – Ungarn: “The Rabbit Monument”

Modtager: Odd Fellow Sønderborg.