Mange børnefamilier på besøg hos vikingerne

17. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag hentede især børnefamilier gode oplevelser på Kær Vestermark – overfor Støvlen – hvor vikingerne har slået sig ned i en stor lejr.

Der er også åbent i lejren i morgen, søndag, mellem klokken 10 og 16, hvor man kan få et indblik i håndværk fra for ca. 1000 år siden. Møde smede, møbelsnedkere og træbilledskærere. Kigge med over skulderene af bronzestøbere og sølvsmede. Se hvilke farver garn og stof får af de forskellige planter og hvad klædning syersken fremstiller.

Artiklen fortsætter under annoncen

De dygtige ryttere fra hestelejren giver et show på hesteryg og vikingekrigerne udkæmper drabelige kampe. Men vikingerne har også deres fredelige side, hvor der lyttes til tonerne af musik og instrumenter fra vikingetiden.

Ved et af de mange telte sad en af vikingerne og sleb på et horn fra en ko.

“Vikingerne havde dygtige håndværkere, som kunne lave flotte drikkehorn, som de smykkede med metal. Håndværkerne sad ikke – som jeg – og sleb hornene til. Det grove lod de trællene om”, siger den kunstneriske viking til SønderborgNYT. En anden vikinger fortalte om vikingernes våben.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det dyreste af dem alle var sværdet og det kostede det samme som en gård inklusiv dyr og trælle”, sagde han og gennemgik også de forskellige spyd, økser og fik fremhævet, hvor fortræffelige de var, når man skulle tage livet af andre.

Du kan SE BILLEDER HER.