Frank Jæger Nielsen siger ja til fælleseuropæiske Patentdomstol.

Arkivfoto

Arkivfoto

16. marts 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Tillidsrepræsentant, medlem af bestyrelsen i Metal Sønderborg, Dansk Metal, Frank Jæger Nielsen, skriver:

Forestående valg til Europa-Parlamentet overskygger den meget vigtige afstemning, der sideløbende skal være på den fælleseuropæiske Patentdomstol.

Hvis Danmark kommer med i det fælles patent, vil det gøre det lettere for vores hurtigt tænkende, innovative virksomheder at søge patenter i hele Europa på én gang.

De små og enkeltmands-virksomheder der i dag drives på bankernes nåde, har ikke råd til fordyrende ansøgninger og til at forfølge eventuelle patentrøvere i forskellige lande. Det er derfor godt, at man på forhånd har sagt, at der kommer en lokal afdeling af domstolen i Danmark, med dansk dommer, således at der føres sager på dansk og at – hvis der skal retsforfølges i andre lande – stilles danske tolke til rådighed. Det er et stort skridt i den rigtige retning for et lille land, der er nr. 2 i Europa i innovation med patenter til følge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fremadrettet er der danske arbejdspladser i at udvikle nye ideer. Derfor er det min påstand, at virksomhederne i Danmark har brug for at kunne beskytte deres egne patenter til et økonomisk ansvarligt prisniveau, der ikke belaster driften mere end højst nødvendigt.

Jeg stemmer JA til den fælleseuropæiske Patentdomstol.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...