Advokat anklager Teknik- og Miljøforvaltningen for embedsmisbrug

Arkivfoto

Arkivfoto

20. marts 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nu skal Natur- og Miljøklagenævnet kigge Sønderborgs Teknik og Miljøforvaltningen efter i sømmene. Advokatfirmaet Trolle har sendt en klage, hvor der står, at embedsværket i Sønderborg Kommune laver såkaldt embedsmisbrug. Ordlyden i brevet siger klokkeklart, at embedsværket overskrider deres beføjelser og der mangler ikke dokumentation i sagen..

For kort tid siden fik Gråsten Fjerkræ i Kværs tilladelse til at bygge en ny lagerhal, men der blev skrevet i tilladelsen, at gråsten fjerkrækommunen ikke ville have lastbiler, der er længere end tolv meter ned ad Kirketoft i Kværs, hvor Gråsten Fjerkræ bor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover at det vil give mere trafik og truckkørsel på Kirketoft, så vil det også give en lang række andre gener, der ikke alene rammer Gråsten Fjerkræ.

– Begrænsningen af længden på lastbiler virkede på ingen måde gennemtænkt. Det ville også være slut med busser til kirken samt levering af gravsten og andre materialer samme sted, siger Gunder P. Jensen til Sønderborg Nyt.

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget har haft sagen i høring hos beboere i Kværs, men i høringsskrivelsen havde de ikke skrevet, at man ikke ville se lastbiler på over 14 meter. Efter høringen ændres teksten så til 12 meter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er det sådan, at det er politiet, der i sidste ende bestemmer, om der skal laves begrænsninger på trafikken og i sagen om Gråsten Fjerkræ har politiets færdselsafdelingen ikke bakket kommunen op, så begrænsningen på lastbiler falder til jorden.

Embedsmisbrug at ændre beslutning

En embedsmand i kommunens Planafdelingen streger passagen med lastbilerne ud af sagen og det mener advokatfirmaet Trolle ikke, at en embedsmand sådan lige kan gøre. Embedsmændene kan heller ikke ændre tallet 14 til 12.

Artiklen fortsætter under annoncen

Almindelig praksis er, at politiske beslutninger alene kan ændres af politikerne.

– Advokaten siger til mig, at den blanke tilladelse, som de nu er nødt til at give mig, skal gives gennem byrådet, hvis den skal holde juridisk, siger Gunder P. Jensen. Det kan man ganske enkelt ikke nå, fordi klagefristen udløber inden byrådet samles.

Embedsmandens ændring af politikernes beslutning er ikke den eneste fejl i sagsgangen, som nævnes af Gråsten Fjerkræs advokat. Undervejs er der ændret i teksten, så de problemstillinger, der blev sendt i høring, er anderledes end de, der blev sendt til politisk behandling i udvalg og byrådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når advokatfirmaet vælger at klage over kommunen til Natur- og Miljøklagenævnet , så skyldes det, at Gråsten Fjerkær ender med en tilladelse, som hverken juraen eller politikere bakker op.

Dokumentation: Sønderborg Nyt har advokat Trolles skrivelse til Natur- og Miljøklagenævnet.

 

 

 

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...