Tre skriver under på samarbejde i fremtiden

Arkivfoto

Arkivfoto

29. marts 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

University College Lilllebælt, University College Syddanmark og Dansk Sygeplejeråds Kreds Syddanmark, fik fredag dag papir på hinanden, da de tre skrev under på en partnerskabsaftale.

Den binder dem sammen i et formelt samarbejde, som blandt andet har til formål at udvikle det samarbejde, de tre parter allerede har.

– Jeg mener, det er vigtigt, at vi som faglig organisation indgår i sådanne partnerskaber. Vi ved rigtig mange ting om uddannelse af sygeplejersker, og i høj grad hvor vi som sygeplejersker ser, der skal arbejdes på at gøre det bedre, siger John Christiansen, formand for Dansk Sygeplejeråds Kreds Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

I partnerskabet skal der arbejdes på at skabe både målbare og synlige resultater.

– Når vi arbejder med målbare emner og forholder os til resultaterne, er jeg sikker på, vi får skabt øget kvalitet i både uddannelsen, på forskningsområdet og i den innovative praksisudvikling, siger Erik Knudsen, rektor, UC Lillebælt, i en pressemeddelelse.

På partnerskabets dagsorden står også kvalitetsudvikling af klinisk uddannelse, efter- og videreuddannelse, rekruttering af studerende og dimittendernes vilkår.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi er som uddannelsesinstitutioner naturligvis optaget af, at den gode søgning til sygeplejerskestudiet fortsætter. Det kan partnerskabet bidrage til, ved at vi fx forholder os til overgangen mellem studie- og arbejdsliv. Og ikke mindst tilbyder vores dimittender efter- og videreuddannelse i forhold til, hvad arbejdsmarkedet efterspørger, siger Birthe Friis Mortensen, rektor, UC Syddanmark.

Partnerskabsaftalen løber frem til juli 2017, hvorefter det vurderes, om der skal indgås en ny.

Artiklen fortsætter under annoncen

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...