Universe: Lørdag åbnes porten for den 10. sæson

1. april 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På lørdag begynder den 10. sæson i Universe. Det bliver en sæson med flere nyheder.

– Ikke siden vores første åbningsdag har vi været i stand til at præsentere vores gæster for så mange nye oplevelser, siger Pia Bech Mathiesen, der er CEO i Universe.Universe

Artiklen fortsætter under annoncen

Parken åbnes af direktøren klokken 10 og 20 minutter senere ankommer Pixeline til Pixelineland. Pixelineland er et 2500 kvadratmeter stort område med en interaktiv by. Der kan spilles Pixelinespil i butikkerne og leges på legepladsen og i parken. Og så kan man få en krammer af den pixelerede pige.

Klokken 11 åbner årets særudstilling U-lands ludo. Det er et underholdende interaktivt område skabt i samarbejde med Danida og Experimentarium.

– Med U-lands ludo sætter vi fokus på nogle alvorlige udfordringer – men det bliver aldrig kedeligt, siger Poul Kattler, udstillingsudvikler ved Experimentarium.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerne hopper ind i et computerspil og tvinges til at tænke kreativt for at bidrage til løsninger og således komme gennem spillet.

I løbet af dagen er der en række shows – blandt andet Roberts Robotshow og Science Cirkus.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...