I weekenden er der gamle flotte træbåde i havnen i Augustenborg

Peter Sandholdts røde træbåd. Foto: Ole Kæhler

Peter Sandholdts røde træbåd. Foto: Ole Kæhler

24. august 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Peter Sandholdt har sin gamle, istandsatte træbåd liggende i havnen i Augustenborg og i weekenden kommer der endnu flere træbåde på besøg i havnen på Midtals.

“Der kommer nok omkring 4-5 gamle træbåde, der alle er sat flot i stand af de private ejere”, siger Peter Sandholdt og tilføjer, der tidligere har været store træbådetræf i Augustenborg og det træf vil han gerne genoplive.

Bådene kommer i løbet af i morgen, fredag, og de sejler herfra igen på søndag.

Han har selv brugt nogle år på at sætte sin egen træbåd i stand – og der er mange, der har kigget på båden i havnen i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lørdag kan havnens gæster komme ombord og se sig omkring på bådene. Min egen er sat i stand og ser ud som dengang, den blev bygget”, siger han og fortæller, at den tidligere ejer er Jonathan Motzfeldt, som var landsstyreformand i Grønland.

“Inden han blev politiker var han præst og han brugte båden, når han skulle rundt til bygderne”, siger Peter Sandholdt.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...