Dansk-Tysk hæder til to Nordborg-virksomheder

Arkivfoto

Arkivfoto

3. april 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Ni projekter med fremtidsperspektiv og grænseoverskridende betydning blev torsdag hædret i forbindelse med den Dansk-Tyske Erhvervsdag. Vinderne fra Danmark og Tyskland modtog prisen i kategorierne ”Innovation” og ”Iværksætteri” med styrkepositionerne Vedvarende energi, Sundhedsøkonomi og Velfærdsteknologi samt Viden.

Statssekretær i arbejdsministeriet Ralph Müller-Beck understregede ved prisoverrækkelsen grænseregionens store økonomiske potentiale, som kan udnyttes optimalt ved et tættere samarbejde:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Virksomhederne nord og syd for grænsen står over for en fælles udfordring med hensyn til skabelse af økonomisk vækst og arbejdspladser. Derfor drejer det sig om at løfte potentialet på tværs af grænsen ved bedre udnyttelse af de indbyrdes styrker.

Vindere fra Nordborg

I kategorien for iværksættere kom Nordborg i rampelyset.

1. præmie

Banke ApS, Battery Electric Power, Nordborg.
Styrkeposition: Vedvarende energi

Resumé: Banke ApS udvikler, producerer og sælger elektriske hjælpedrev til tunge køretøjer. Det primære anvendelsesområde af de såkaldte E-PTOs ligger i betjeningen af renovationsbiler til indsamling og komprimering af affald. En elektrisk renovationsbil, som bliver udstyret med en Banke E-PTO, er et fremragende eksempel på en bæredygtig og innovativ løsning. Diverse projekter og klynger i regionen blev inddraget i udviklingsfasen.

Artiklen fortsætter under annoncen

2. præmie

Manuxa ApS, Nordborg.
Styrkeposition: Sundhedsøkonomi og Velfærdsteknologi

Resumé: Manuxa ApS blev stiftet i 2010 med det formål at udvikle ”en stærk, elektronisk hånd til artrosepatienter”. Produktet er en elektromagnetisk gribearm, som er designet til at kunne holde så mange genstande som muligt. Artrosepatienter har nedsat gribekraft og smerter i fingerleddene, således at der i hverdagen er mange ting, de ikke kan gribe om. Problemerne med at gribe om ting afskærer dem fra at arbejde og udføre vigtige daglige aktiviteter som personlig hygiejne, madlavning, rengøring og indkøb.

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...