Håndbold: Norsk playmaker skal spille for SønderjyskE

Magnus Fredriksen skifter fra Bundesligaen til SønderjyskE. Pressefoto

Magnus Fredriksen skifter fra Bundesligaen til SønderjyskE. Pressefoto

14. september 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Sportsmanager Thomas Mogensen fra SønderjyskE Herrehåndbold har svært ved at få armene ned, efter kontrakten med nordmanden Magnus Fredriksen er kommet i hus.

”Jeg er sikker på, at Magnus Fredriksen kan være med til at løfte SønderjyskE i fremtiden. Udover alle håndboldmæssige kvaliteter har han en masse erfaring fra Champions League og landsholdet, hvilket helt sikkert vil styrke os. Han er lidt den klassiske playmaker, som er utrolig spilintelligent og rigtig skarp på at iscenesætte sin medspillere og læse spillet”, siger Thomas Mogensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter et par norske mesterskaber med Elverum og kampe i Champions League skiftedeMagnus Fredriksen i 2020 til HSG Wetzlar. Nu skal sæsonen gøres ordentligt færdigt i den tyske klub, inden det fra 1. juli næste år går løs i lyseblåt på en tre-årig kontrakt. Han fremhæver den gode dialog med Thomas Mogensen og cheftræner Rasmus Glad Vandbæk.

”Jeg er rigtig glad for aftalen med SønderjyskE og ser frem til at spille i den danske liga, som gennemgår en fed udvikling og har et højt niveau. Efter et par gode samtaler med Thomas og Rasmus synes jeg, at setupet lød rigtig spændende, og jeg er sikker på, at den tiltænkte rolle er med til at udvikle mig, både som spiller og menneske”, siger Magnus Frederiksen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg elsker at tage ansvar og håber, at jeg med al min erfaring kan være med til at udvikle SønderjyskE i den rigtige retning. Jeg ser også frem til at spille i Broager Sparekasse Skansen, som er kendt for sin gode stemning”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...