Bilist påvirket af heroin, amfetamin og hash

28. september 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag standsede politiet en bilist, som kom kørende på Skovbyvej i Mintebjerg på Sydals.

“Betjentene skønnede at bilisten var påvirket af stoffer og hun indrømmede, at hun havde taget heroin, amfetamin og hash”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

Betjentene ransagede bilen og tjekkede lommerne på den 35-årig kvinde fra Sydals og de fandt 5,8 gram amfetamin, som også er skrevet ind i sigtelsen.

“Hertil kommer, at hun tidligere er frakendt kørekortet”.