Finanstilsynet har godkendt fusionen mellem Broager Sparekasse og Frøs Sparekasse

Broager Sparekasse bliver til Sydjysk Sparekasse (arkivfoto)

Broager Sparekasse bliver til Sydjysk Sparekasse (arkivfoto)

2. oktober 2023 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

I dag, mandag, godkendte Finanstilsynet den planlagte fusion mellem Frøs Sparekasse og Broager Sparekasse, og Sydjysk Sparekasse er derved en realitet. Det oplyser Broager Sparekasse på deres hjemmeside.

Det sker efter, at fusionen godkendt af repræsentantskabet i Broager Sparekasse den 21. september og af repræsentantskabet i Frøs Sparekasse den 28. september. Sydjysk Sparekasse er det nye navn efter fusionen og tilsammen har de to pengeinstitutter flere end 300 års erfaring og dybe rødder i Syd- og Sønderjylland. De får afdelinger i hele Syd- og Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sydjysk Sparekasse får hovedkontor i Rødding samt stabsfunktioner i Broager og Sønderborg og den fusionerede sparekasse får ca. 230 medarbejdere og 75.000 privat- og erhvervskunder, hvoraf de 18.000 er garanter.

Med et kapitalgrundlag på 1,3 milliarder kroner og en balance på godt 12 milliarder bliver Sydjysk Sparekasse blandt de 20 største pengeinstitutter og blandt de fem største garantsparekasser i Danmark.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...