Landdistriktsdvalget kan bevilge penge til tre ‘Borgerinitiativer’

Frosamlingshuset i Svenstrup mangler AV-udstyr. Pressefoto

Frosamlingshuset i Svenstrup mangler AV-udstyr. Pressefoto

4. november 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

På torsdag skal Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter tage stilling til, om der skal sendes penge til tre såkaldte borgerinitiativer.

Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug er i samarbejde med Petanque klubben i Skelde i gang med et projekt for forbedring af forholdene omkring petanque-banerne, for at sikre fællesskab, sammenhold og livskvalitet samt en udvidet brugergruppe. Til dette formål ansøges om penge til materialer, mens arbejdet laves af frivillige. Der søges om 33.300 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broager og Broagerland

For at bygge bro mellem tilflyttere og lokalbefolkning på Broagerland, søges der om 23.400 kroner

Formålet med projektet er at bygge bro mellem tilflyttere og lokale borgere på landdistriktsområdet og i de større og mindre byer for styrke tilhørsforholdet til området og forebygge fraflytning.

I første gang gennemføres pilot-handlinger i de fem landsbyer på Broagerland og Broager by.

Gennem inddragelse af danske og udenlandske borgere, ’tilbageflyttere’, foreninger og aktører er målet at fastholde tilflyttere i kommunen – herunder udenlandske studerende og erhvervsaktive.

Artiklen fortsætter under annoncen

AV-udstyr til Svenstrup

Landsbylauget i Svenstrup ønsker at hjælpe Forsamlingshuset til indkøb af professionelt AV-anlæg for at forbedre forholdene og tiltrække flere mødeaktiviteter. Det sker i forlængelse af den modernisering af huset, der er sket de seneste ni måneder.

Formålet er at kunne holde orienterings- og debatmøder for et bredere publikum, og her er forudsætningen et velfungerende AV-anlæg, der er moderne, effektivt og nemt både at tilkoble og betjene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der søges om 40.108 kroner.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...