Børnehavebørn skal lære brandsikkerhed

5. maj 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Alle børnehavebørn i Sønderborg Kommune vil i den kommende tid få mulighed for at lære om forebyggelse af ildebrand, og hvad man gør, hvis det brænder. Det sker med læringskonceptet Glød og Flamme, som Brand&Redning tilbyder.

Ifølge en landsdækkende undersøgelse, som YouGov har foretaget for Børneulykkesfonden, ved seks ud af ti børn i børnehavealderen ikke, hvad de skal gøre, hvis det brænder. Det svarer til omkring 3000 børn i Sønderborg Kommune, som ikke kan redde sig selv i tilfælde af en ildebrand.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det tal bekymrer os i Sønderborg Brand&Redning, og derfor har vi taget initiativ til at tilbyde kampagnen ”Glød og Flamme” til alle kommunens børnehaver, fortæller viceberedskabsinspektør Anders Nielsen.

– At lære både børn og voksne om brandsikkerhed ligger os meget på sinde. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde alle børnehaver i Sønderborg Kommune læringskonceptet Glød og Flamme, hvor børnene gennem lege og læringsplancher lærer om brandsikkerhed. Børnene lærer, at ild er noget man skal have respekt for, og at de skal komme i sikkerhed, hvis en farlig situation opstår. Det kan forhåbentlig hjælpe til at forebygge brand og ulykker, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Glød og Flamme” er udviklet af Børneulykkesfonden og Københavns Brandvæsen og henvender sig til børnehaver med børnene i fokus. Kampagnen læner sig op ad erfaringer, man har gjort i Norge og Island, hvor man har haft succes med lignende initiativer.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...