Der svinges hamre, saves og skrues lystigt op til Sommerrevyen

11. maj 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når skuespillerne i Sønderborg Sommerrevy går på scenen, så er det  selvfølgelig  nogle rammer, der understreger de enkelte revynumre og for at det kan lade sig gøre, så er der ansat en gruppe mennesker, som laver de flotte kulisser og flere af rekvisitterne. I tiden frem til premieren har de virkeligt travlt og når publikum kommer indenfor, så er deres arbejde slut.

Per Steenberg bruger søndag formiddag på at lave en vugge.

Per Steenberg bruger søndag formiddag på at lave en vugge.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg har været med på holdet i fem år. De to første år hjalp jeg kun med oprydningen efter det hele var slut, men de seneste tre år har jeg været i kælderen, siger Per Steenberg til Sønderborg Nyt. Kælderen er værkstedet, hvor det, der giver de helt rigtige rammer, bliver lavet.

Per Steenberg er egentlig ansat på Herning Congres Center, hvor han også arbejder med kulisser.

– Vi er lige blevet færdige med musicalen Cats i Herning, så der er pause deroppe nu og det passer jo fint til, jeg kan være med her i Sønderborg, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opgaverne lyder enkle

– Det er egentligt ret enkelt. Vi er tre mand, der skal lave kulisser og gøre scenen klar, siger Per Steenberg. Og det er enkelt at sige det, men knap så enkelt at gøre det. Søndag arbejdes der på en vugge og den er mere end en anelse overdimensioneret.

Nogle af Leif Maiboms bestillinger til værkstedet.

Nogle af Leif Maiboms bestillinger til værkstedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Nogle gange skal tingene se lidt voldsomme ud, fordi det virker bedre, lyder det fra den erfarne herre. Han fortæller videre, at det er helt umuligt at få tingene lavet andre steder, så opgaven blot blev at bære dem ind.

– Kulisser og rekvisitter skal laves på stedet, så alt går op i en højere enhed. Her er det sådan, at vi begynder på tingene – for eksempel vuggen – og så henter vi Leif Maibom, der så enten siger, den er i orden eller at den måske skal være større.

– Vi spørger ret meget og det er det rigtige i sådan en proces, siger Per Steenberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overskuds-produktion

Per Steenberg arbejder også med kulisser i Herning.

Per Steenberg arbejder også med kulisser i Herning.

– Vi har også prøvet at arbejde på en ting en hel dag og så ændres der i det revynummer, hvor den indgår – og så skal den slet ikke bruges alligevel, siger Per Steenberg. De skønne spildte kræfter generer ham ikke. Sådan er det  i en revy. Også undervejs til premieren er den levende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er store udfordringer til håndværkerne og de kommer til at lave ting, som de aldrig tidligere har prøvet at lave. Men kan de se dem for sig, så kan de også lave dem.

– Og det er da udfordrende at arbejde her i kælderen. Lige nu er jeg i gang med en vugge og så skal jeg have lavet en lysestage og en bunke jord, siger Per Steenberg. Og for at nå at blive klar, så er der lange arbejdsdage. De begynder omkring klokken 10 og slutter ti timer senere – og så er der enkelte dage, der er endnu længere.

– Får vi brug for mere hjælp, så ringer vi efter nogle af Leif Maiboms kammerater. De er pensionerede håndværkere alle sammen og de hjælper gerne, siger Peer Steenberg.

Hvis du skal se, hvilke rammer Per Steenberg, de andre håndværkere og Leif Maiboms kammerater får sat sammen, så skal du bare klikke på Sommerrevyens banner her på siden og købe en billet.

 

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...