Der er brug for hjælpende hænder i lokalhistorisk arkiv

Det er frivillige som scanner de lokale historier ind i databasen. Foto:Ole Kæhler

Det er frivillige som scanner de lokale historier ind i databasen. Foto:Ole Kæhler

8. januar 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Vores registreringssystem har været i en kraftig udvikling og derfor har vi brug for flere frivillige, der kan hjælpe med at registrere Sønderborgs og Dybbøls historie. Både opgaver, som kommer ind gennem døren og så alle dem, der ligger og venter.

Det siger Per Thomsen og Anders Schmidt fra Lokalhistorisk Arkiv for Sønderborg. Arkivet dækker Marie, Christian og Dybbøl sogne.

“Vores registreringssystem kører sammen det landsdækkende arkiv.dk og det er en succes, fordi arkivet bliver brugt af rigtigt mange mennesker. Der er flere end tre millioner billeder, hvoraf der – indtil videre – er 11.500 fra Sønderborg. Vi har 50.000 billeder liggende og de skal også scannes ind”, siger Per Thomsen, som er arkivleder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi arbejder også med nogle tegninger af Christian Xs Bro og her deler vi tingene op i byggeriet af broen, vedligeholdelse og så avisartikler, der handler om broen. Dermed er det muligt også at se, hvordan broen har påvirket borgernes ve og vel”, siger Anders Schmidt til SønderborgNYT. Det er med link til relationer til det, som man søger, at det er muligt at se alt, der handler om broen mellem Als og Jylland.

Begge fortæller, at der er omkring 20 frivillige i arkivet og det har adresse på Sønderborg Kaserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi hygger os sammen og det er jo det sociale, som gør, at vi bliver ved med at møde op”, siger de og tilføjer:

“Vi alle har selvfølgelig en interesse for den lokale historie”.

Enhver er velkommen til at kigge indenfor i arkivet, hvor der er åbent på mandage fra klokken 9 til 12 og på torsdage, hvor åbningstiden er mellem klokken 14 og 17.

“Hvis nogen vide, hvad vi laver, inden de melder sig som frivillige, så er de velkomne til at kigge indenfor åbningstiden eller de kan ringe til mig på telefon 2362 7105”, siger Per Thomsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan du læse mere om Lokalhistorisk arkiv for Sønderborg.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...