I Aktive Ældre hygges der – det er bedre end at sidde ensom derhjemme

Ellen Fredensborg foran de Aktive Ældre. Foto: Ole Kæhler
Ellen Fredensborg foran de Aktive Ældre. Foto: Ole Kæhler
27. februar 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Ellen Fredensborg er med i foreningen Aktive ældre, som har flere aktiviteter i gang i Frivillighedens Hus i Perlegade og for hende står det helt klart, hvad formålet er for foreningen:

“Vi gør rigtigt meget for, at andre skal komme og være med i stedet for at sidde hjemme og være ensomme”, siger hun til SønderborgNYT og fortæller videre, at foreningen er i huset mandage, tirsdage, torsdage og fredage.

“Vi strikker, laver porcelænsmaling, har Gæt & Syng, vi syr nisser og har også en dag med almindlig syning. Men det vigtige er ikke, hvad vi laver, men fællesskabet, det sociale, omkring det. Og det er jo det sociale, der skal få de mennesker, som føler sig ensomme, til at komme ud af deres stuer”, siger Ellen Fredensborg, der også er med Folkekøkkent og desuden sidder i bestyrelsen i Frivillighedens Hus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er i snit 15 deltagere på hvert hold og medlemmerne sætter pris på, at der ikke er så mange med omkring bordet, fordi det gør, at det er lettere at snakke sammen.

“Kender du ikke vores forening, så kom og besøg os i Frivillighedens Hus – og det kan være mandage fra 13 til 16 eller torsdage fra 9 til 12, hvor vi sidder og strikker”.

Selvfølgelig kunne kvinderne sagtens sidde derhjemme og strikke. Men Frivillighedens Hus er de jo sammen. De hjælper hinanden, bytter opskrifter og så snakker de jo sammen og har det hyggeligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ellen Fredensborg fortæller, at de får nye medlemmer gennem mund-til-mund-metoden.

“Vi havde en snak med hjemmeplejen, som måske kender ensomme ældre. Men desværre er det sådan, at det ikke er alle ældre, som er i stand til at komme ud af døren og vi har ikke mulighed for at køre for dem”.

Aktive Ældre hed tidligere Aktivitetshuset Alleen – og det er stadig det navn, der står i Frivilligguiden. Navneskiftet kom, i forbindelse med, at foreningen ‘flyttede’ til Frivillighedens Hus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du vil besøge Aktive Ældre, så kan du ringe til Ellen Fredensborg på telefon 6134 8305.

14. maj 2024 Samfund, Sønderborg

På søndag kan børn møde Hr. Skæg til Børnefestival

14. maj 2024 Samfund

På søndag kan du træde ind i en verden af ren magi og uforfalsket glæde – Børnefestivalen i Sønderborg er igen på Ringriderpladsen fra klokken 10 til 15 og klar til at overraske, begejstre og skabe uforglemmelige øjeblikke. Det er de to tidligere kolleger, Morten Mehlberg og Bo Zachariassen, har lavet foreningen Kulturgenerator og de […]

Læs mere...