Debat: Ikke godt at indskolingen ikke længere skal have adgang til it-platforme

Computerfri indskoling. Arkivfoto: Ole Kæhler
Computerfri indskoling. Arkivfoto: Ole Kæhler
3. april 2024 Broager Skrevet af: Redaktion

Susanne Posselt, SF Sønderborg, skriver:

Den nye skolereform løser ikke kommunens mangel på penge. Nu spares der på de mindste børn i indskolingen. Sønderborg Kommune har besluttet at indskolingen ikke længere skal have adgang til it-platforme fra næste skoleår. For nogle synes det måske som en god idé, for er brugen af it virkelig nødvendig. Bruger børn ikke computeren alt for meget?

Nu er skolen jo ikke stedet for fri leg på computer, som det synes at være i fritiden. I skolen er it et hjælpemiddel – især for børn med vanskeligheder. Ved at fratage børn i indskolingen dette redskab bliver det svært at tilgodese især de elever, der har brug for at overindlære og brug for at lære på en anderledes måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børn med fare for ordblindhed, børn med motoriske vanskeligheder, børn der skal motiveres på andre måder, hvor det at lære at skrive og læse ikke virker ved at give endnu mere papir og blyant opgaver. Børn med vanskeligheder har brug for it-platforme, for at træne færdigheder på en spændende måde. It giver mulighed for differentieret undervisning og bedre inklusion. Det er bare ikke godt nok Sønderborg kommune.

21. maj 2024 Sport, Sønderborg

Gymnasie-fodbold: De blå piger vandt stort over de røde

21. maj 2024 Sport

I dag, tirsdag, er det sidste skoledag for alle de gymnasieelever og HF-elever, som skal til afsluttende eksamen inden længe – og Det Blå Gymnasium fejrede dagen med fodboldkampe mod Statsskolen. Den første kamp, der blev spillet, det var pigerne og her vandt ‘de blå’ en overbevisende sejr på hele 7-0 over ‘de røde’. “Det […]

Læs mere...