Vi spiser sammen – gratis måltid til mennesker uden netværk

Der er 80 pladser i Sønderborg. Arkivfoto: Ole Kæhler
Der er 80 pladser i Sønderborg. Arkivfoto: Ole Kæhler
5. april 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Bestyrelsen for foreningen Frivillighedens Hus har en særlig opmærksomhed på mennesker uden det store netværk eller pårørende tæt på sig. Derfor inviterer bestyrelsen igen i år til fællesspisninger, hvor der er mulighed for at høre om frivillige sociale fællesskaber og hygge sig et par timer i selskab med andre, der også savner selskab.

Så bor du alene – eller føler dig alene – og har lyst til at snakke med andre omkring bordet til en hyggelig fællesspisning, er du velkommen til arrangementerne, skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan tilmelde dig en af de gratis fællesspisninger:

Gråsten og omegn spiser sammen tirsdag den 23. april kl. 13-15.

Fællesspisningen foregår i Cafeteriet, Ahlmannsparken.

Menu: Mørbradgryde med kartoffelmos og salat.

Der er i alt 50 pladser.

Sønderborg spiser sammen onsdag den 24. april kl. 13–15.

Fællesspisningen foregår i Frivillighedens Hus.

Menu: Kogt buffetskinke med flødekartofler og blandet salat

Der er i alt 80 pladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordals spiser sammen torsdag den 25. april kl. 13-15

Fællesspisningen foregår i Nordals Idrætscenter.

Menu: Frikadeller og kold kartoffelsalat.

Der er i alt 50 pladser.

Til maden serveres en sodavand eller en alkoholfri øl. Der er kaffe og kage efter maden.

Pladserne reserveres efter Først-til–mølle-princippet. Der kan reserveres max. 2 pladser pr. person.

Tilmelding til frivillighedskoordinator Lone Juhl Petersen på mail [email protected] eller telefon 27 90 66 90 på hverdage mellem klokken 10 og 13.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding senest torsdag den 18. april.

Bestyrelsen håber, du har lyst til at være med og vil gå fra fællesspisningen mæt og glad – måske med en håndfuld nye bekendtskaber og forhåbentlig med lyst til at deltage i andre frivillige sociale fællesskaber.

16. maj 2024 112, Sønderborg

Politiet efterforsker voldsepisode på en folkeskole

16. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag fik politiet i Sønderborg en anmeldelse, der gik på, at en 15-årig pige på Sønderskov-Skolen er blevet sparket på hoften og på benene af to andre elever. “Hændelsen skete om formiddagen og vi efterforsker sagen som enhver anden voldsanmeldelse”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen til SønderborgNYT. De to drenge, som menes at have […]

Læs mere...