Lige nu styrker det økonomien at kommunen er selvbudgetterende

Borgmester Erik Lauritzen. Arkivfoto: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen. Arkivfoto: Ole Kæhler

15. april 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Som en del af budgetaftalen valgte Byrådet – for første gang nogensinde – at være selvbudgetterende og det var rigtigt godt valg, viser en økonomisk prognose. Alternativet ville have været at arbejde ud fra statsgaranteret indtægt.

“Havde vi ikke valgt at være selvbudgetterende, så havde vi lige nu kigget ind i et tab på 88,5 millioner kroner, men nu er der i stedet udsigt til et plus på 22,6 millioner kroner”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Han forklarer, at der er tale om en prognose.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så det er ikke penge, som dratter ned i kommunekassen lige her og nu”, siger han.

Til sommer bliver der lavet en ny beregning og ifølge borgmesteren vil de tal, som kommer frem der, være de gældende.

“Og så kan der alligevel efterfølgende ske et eller andet, så de alligevel ikke kommer til at holde”.

På onsdag bliver Økonomiudvalget orienteret om tallene i prognosen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...