MHV 814 Budstikken var i weekenden til havnejubilæum i Hamburg. Da besætningen og Budstikken kom hjem til Sønderborg efter en succesfuld tur til Hamborg med syv andre marinehjemmeværnsfartøjer, kom der en melding om en ældre tysk to-mastet sejlbåd, der havde fået motorstop og skulle bruge hjælp for at komme ind til havnen i Sønderborg.
”Besætning fik hurtigt gjort gummibåden klar og sejlede ud for at hjælpe haveristen”, siger Budstikkens fartøjsfører i en pressemeddelelse.
Gummibåden og havaristen kom sikkert i havn og besætningen kunne således rigge gummibåden af og tage hjem til deres familier efter en god weekend i blåt tøj.


















