BKG-elever arbejder på deres afgangsudstilling

Lilli og Lærke har valgt hvad de vil. Foto: Ole Kæhler

Lilli og Lærke har valgt hvad de vil. Foto: Ole Kæhler

16. maj 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

På Kunstskolen har eleverne travlt med at gøre klar til deres afgangsudstilling, som kan opleves i udstillingslokalet RADAR i MultiKulturhuset fra den 24. maj til den 8. juni.

“Den 24. maj er der dimission og fernisering og vi håber på, der er mange, som kommer og ser de unge menneskers værker”, siger kunstskoleleder Thomas Lunau.

En af udstillerne er Lærke, som siger farvel til Kunstskolen efter to år. Hun har blandt andet lavet en lille film til udstillingen. Hun udstiller også værker, som kun kan ses, hvis man lyser på dem ultraviolet lys.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg går efter at blive grafik designer”, siger hun til SønderborgNYT og fortæller, hun er glad for, at der er blevet arbejet med både ældre og nyere teknikker. Blandt andet når det gælder brug af fotos.

Hun fortæller også, at det er lidt mærkeligt snart at skulle stoppe.

“Men jeg har fået meget med herfra”.

Det er ikke første gang, Lærke er med på en udstilling.

“Jeg har udstillet to gange med BGK, BilledKunstnerisk Grunduddannelse, tre gange med Leonardoholdet og to gange med Kunst på Tværs”, siger Lærke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lilli går på ungBKG og hun arbejder med lyd. Måske fordi hun kommer fra en musikerfamilie.

“Sammen med min bror har jeg komponeret musik og så har jeg malet et værk, som viser tonerne, altså er mit værk et lydscenarie”, siger hun.

Hun fortæller, at hun har søgt ind på kunstakademiet i Odense.

“Og jeg venter stadig på svar”.

Sofie er i gang med det værk, som hun har bestemt sig for at udstille og det er sat sammen af tre stykker stof, der hver er fem meter lange.

“De bliver langt sammen i lag og viser sår og jeg har tænkt, at når vi har sår, så får vi opmærksomhed og det er ved at vi åbner for vores sårbarhed, at andre kan kigge ind”, siger hun og fortæller, at hun ikke har bestemt, om hun vil læse biologi eller gå videre med sin kunst.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men nu tager jeg til Chile i et år og bruger energi på min kunst. Jeg skal derover i en udveksling”, siger Sofie.

Her kan du se billeder fra optakten til udstillingen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...