Tusinder af børn i Gaza har det seneste halve år mistet en eller begge forældre. Hele familier er blevet udslettet i voldsomme bombardementer. Gazas få tilbageværende hospitaler er fulde af børn med diagnosen ‘Wounded Child No Surviving Family’. På dansk; ’såret barn, ingen overlevende familie’.
SOS Børnebyerne er til stede i Gaza lige nu og hjælper børn og familier, fanget i en brutal krig. Der er i øjeblikket en særlig kampagne for at opfordre til at tegne et SOS-fadderskab for SOS børnebyen i Rafah i Gaza, skrivger SOS Børnebyerne i en pressemeddelelse.
SOS Børnebyernes lokalgruppe vil være til stede på Markedsdage i Sønderborg 14. og 15. juni med netop det fokus. Vi har fået mulighed for at sælge nogle fine håndmalede kort i flere størrelser til dette formål.
Desuden har vi også fået nogle store billeder til salg eller til udlodning.
Og så er vi selvfølgelig til rådighed med at informere om SOS Børnebyernes arbejde i Gaza, og om hvordan man tegner et fadderskab.


















