Sidste chance for at nyde Sønderjysk Kagebord på Den Røde Plads i Nordborg er på onsdag fra klokken 14 og lader man sig friste, så er det en god idé at regne med at stå i kø.
“I den første sæson kom der 20-30 og tog for sig fra kagebordet, men sidste gang kom der langt over 200 og i går kom der endnu flere”, siger Bente Skjerning fra Nordborg Handel.
For ni år siden ville Nordborg Handel gøre noget for turisterne på Nordals.
“Og jeg foreslog vi lavede Sønderjysk Kagebord, så de mange turister kan opleve det og vi har frivillige som bager og står for serveringen”, siger Bente Skjerning.
Reporter: Ole Kæhler
Foto og lyd: Alexander N. Sepstrup
Producer: Michael Kjær
Copyright 2024 © SønderborgNYT
Se flere web-tv-indslag fra Sønderborg her på SønderborgNYT TV.

















