Øvelse: Person reddet op fra Augustenborg Havn

Øvelse. Bachs Foto

Øvelse. Bachs Foto

20. august 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften fik overfladeredderne fra Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn øvet sig på at hjælpe en person op fra vandet. En person i svømmedragt var sprunget i og svømmede et stykke væk fra kajen – og derefter tog brandværnets holdleder styringen.

“Linehold, I skal ud og hente manden – og I andre skal gøre klar til at få ham op”.

Redderne fik hentet figuranten og redderne, der skulle hjælpe med at få den ‘forulykkede’ op på kajen, øvede med en dukke, der blev bugseret op ved hjælp af en stige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter blev seancen gentaget med et andet hold overfladereddere.

“Det gik rigtigt fint med øvelsen. Figuranten blev hentet”, sagde kaptajn Klaus Iskov til SønderborgNYT.

En anden gruppe brandmænd fra stationen i Augustenborg var også kørt til havnen, hvor der blev rullet slanger ud – og alt, hvad de gjorde, blev forklaret grundigt til en ung mand, som overvejer at blive frivillig brandmand.

“Her i gruppen er vi fire generationer og vi har det rigtigt godt sammen, så enhver, der overvejer at blive frivillig brandmand skal endelig besøge os, så fortæller vi gerne, hvad vi laver og hvorfor vi selv er med på holdet”, sagde holdlederen for gruppen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der billeder fra havnen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...