Formanden for Nordals Badminton hyldet for 50 år på posten

Karl Chr. Thomsen og DIS-formand Jørn C. Nielsen. Pressefoto

Karl Chr. Thomsen og DIS-formand Jørn C. Nielsen. Pressefoto

9. september 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Idrættens førstemand i Sønderborg Kommune, Karl Chr. ’Kalle’ Thomsen, fejrede i weekenden 50 år som formand for Nordals Badmintonklub. ‘Kalle’ er tillige formand for Sønderborg Idrætsråd.

Den utrættelige ildsjæl blev fejret i Nordals Idrætscenter, hvor formand Jørn C. Nielsen, Danske Idrætsråd & Samvirker, DIS, overraskede ved sin tilstedeværelse.

Organisatorisk og som frivillig blev ’Kalle’ for 50 år siden ikke kun medlem af bestyrelsen, men også valgt som formand for bestyrelsen og klubben. ’Kalles’ store interesse for netop det organisatoriske gjorde, at han i 1975 blev medlem af Sønderjyllands Distrikts bestyrelse og flere andre lederposter indenfor badmintonsporten fulgte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og alt det frivillige arbejde fandt han plads til når han var færdig på jobbet som maskinarbejder om eftermidddagen, skriver Dansk Idrætsråd & Samvirker i en pressemeddelelse.

’Kalle’ har kæmpet for at alle idrætsfolk og frivillige har tilfredsstillende rammebetingelser i Sønderborg Kommune alt lige fra aktivitetstilskud og medlemstilskud til tilskud indenfor instruktør og lederuddannelse har ‘Kalle’ været bannerfører for, også efter kommunesammenlægningen som formand for Sønderborg Idrætsråd

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har derudover påvirket idrættens forhold i Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune til glæde for idrætten og tillige som formand for Sønderborg idrætsråd.

Som foreningsmand bliver man helt blød om, hjertet og forpustet over din fantastiske energi og derfor er det en stor glæde – fortsatte formand Jørn C. Nielsen, at kunne overrække Danske Idrætsråd & Samvirkers fortjensttegn – DIS’ guldnål fuld fortjent til formand Karl Chr. Thomsen, Sønderborg Idrætsråd, som i den grad har ydet en ekstraordinær indsats for den lokale idræt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen, hyldede ‘Kalle’ for indsatsen for den lokale idræt og takkede for samarbejdet.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...