Flot gave: 13.000 kroner skal glæde udsatte børn

Arkivfoto

Arkivfoto

29. august 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

På Sønderborg Kvinde- og Krisecenter er det ikke alene voldramte kvinder, der søger beskyttelse. Kvinderne har tit deres børn med, så de også kan tilbydes sikkerhed mod vold.

  • Og derfor er det en glæde, at Jette Østergaard giver os sin afskedsgave, siger leder af Kvinde- og Krisecentret Ruth Malle. Gaven er de penge, der blev givet til Jette Østergaard i forbindelse med hendes farvel til direktørjobbet i Børne- og Uddannelsesforvaltningen i

Sønderborg Kommune. I stedet for gaver havde Jette Østergaard opfordret til, at der i stedet blev sat penge ind på kontoen hos Ruth Malle. Hele 13.000 kroner blev det til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag formiddag kom Jette Østergaard selv på besøg på Kvinde- og Krisecentret, hvor hun fortalte, hvorfor hun havde valgt at støtte netop de voldsramte.

  • Jeg ville først og fremmest vælge et sted, der lå udenfor min tidligere forvaltning, så ingen tæt på blev forfordelt, siger Jette Østergaard. Hun mener, at der ind imellem kan være børn på centret, der trænger til at opleve lidt.

  • Og det håber jeg så pengene bliver brugt til, siger Jette Østergaard.

  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Vi er virkeligt glade for pengene og de vil give mange børn oplevelser. Nogle gange handler det om at gå en tur og få en is. Andre gange kan det være en tur i Zoologisk Have, siger Ruth Malle. Kvinde- og Krisecentret sætter stor pris på, at lokale mennesker bakker op omkring stedet.

Dygtigt Kvinde- og Krisecenter

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter er et af de absolut bedre af slagsen på landsplan – og en del af forklaringen ligger i selve bestyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Vores første bestyrelsesformand kom fra den politiske verden og det lærte vi af, siger Ruth Malle. Den næste var en psykolog.

  • Også det var en lærerig tilgang til opgaverne, siger lederen. Og lige nu er det en kvinde, der har afsæt i erhvervslivet, som er formand.

Og resten af bestyrelsesposterne er også besat med omtanke.

  • De alle er valgt på generalforsamlinger, men vi sørger da for, at de opstillede ikke alle kommer fra foreksempel HK, siger Ruth Malle. Hun tilføjer, at det også er en gevinst at have en kunstner i bestyrelsen.

  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Kunstnerne kan nemlig vende tingene på hovedet, siger hun. Bestyrelsen skal bidrage med nye tiltag, inspirere og udvikle.

  • Og derfor skal bestyrelsen sættes sammen af mennesker, der er så forskellige som muligt.

Netop modet til at arbejde kreativt gør, at tidligere Ligestillingsminister Lykke Friis kalder stedet for: Danmarks mest moderne krisecenter.

billede

Artiklen fortsætter under annoncen

 

4. juni 2026 112, Nordborg

Video afslørede bilist efter uheld

4. juni 2026 112

Politiet fik onsdag klokken 11:00 en anmeldelse om et færdselsuheld på en parkeringsplads i Nordborg, hvor en bil var blevet påkørt, hvorefter føreren af den anden bil kørte fra stedet. “Den påkørte bil havde dog videooptagelser fra en Tesla, og her kunne politiet se registreringsnummeret på bilen, der havde forladt stedet. Bilisten bliver derfor kontaktet […]

Læs mere...