Sønderborg Byråd inviterer til Nytårskur med fokus på netværk og samarbejde

Nytårskur byder på netværk og inspiration. Foto: Sønderborg Kommune

Nytårskur byder på netværk og inspiration. Foto: Sønderborg Kommune

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Byråd inviterer kommunens erhvervsliv, samarbejdspartnere, ledere fra frivillige foreninger og andre interesserede til Nytårskur for at sige tak for 2024 og ønske hinanden et godt 2025. Årets Nytårskur finder sted tirsdag den 7. januar 2025 fra kl. 16.30 til 18.00 i caféområdet på Alsion.

Ud over tid til hyggeligt samvær og netværk byder Nytårskuren på en nytårstale af borgmester Erik Lauritzen. Derudover vil Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark, holde et oplæg om, hvordan Røde Kors’ partnerskaber og samarbejde med kommuner kan styrke indsatsen for børn, unge og voksne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Arkil, formand for UdviklingsRåd Sønderjylland, deltager også og vil fortælle om Sønderborg-områdets rolle i Sønderjylland med fokus på uddannelse, arbejdskraft og infrastruktur.

Du kan læse mere om arrangementet her.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...