I dag, tirsdag, har Sønderjyske Herrehåndbold mulighed for at lave et historisk resultat, når spillerne står over for Fredericia HK i Santander Cups kvartfinale i et opgør hvor vinderen rykker i Final Four stævnet.
Det er et stærkt Fredericia hold de kommer op imod. Det er et hold med international erfaring fra Champions League og i den hjemlige liga ligger holdet placeret på en tredjeplads. I den seneste kamp måtte holdet drage hjem fra Aalborg med et knebent nederlag efter en kamp der først blev afgjort til allersidst, skriver den lokale elite-håndboldklub i en pressemeddelelse.
I ligaen her Sønderjyske gjort rent bord i de seneste fire kampe med otte point af otte mulige. Holdet går til alle kampe med en stor tro på tingene og på deres koncept og det har været med til at give dem overhånden og evnen til at være kyniske i slutningen af kampene.
”Det bliver meget spændende og vi glæder måske en lille smule mere end vi normalt gør. Det er en stor kamp og med det rigtige resultat også en historisk kamp. Ret hurtigt efter kampen i Ribe fik vi flyttet fokus over på kampen mod Fredericia. Vi har i store træk forberedt os som til enhver anden kamp og har trænet let med henblik på at spillernes fysik er i top og står skarpe. Vi har også set en del video for at være klar på hvad Fredericia kommer med”, siger assistenttræner Lasse Folkmann glæder sig til kampen, der fløjtes i gang i Sydjysk Sparekasse Skansen.
”Rent håndboldfagligt gælder det for os om at få scoret mod en Fredericias defensiv, der har mange strenge at spille på og derfor kan være svært at træne og forberede sig på. Hvis vi kan få hul på deres forsvar og få boldene smidt i kassen, er det også en måde at undgå, at de får scoret for mange nemme kontramål”, siger assistenstræneren videre.
”I den anden ende skal vi se om vi kan få styr på deres bagkæde, der gennem internationale kampe har fået erfaring i at begå sig i pressede situationer. Rainier Taboada, Anders Kragh Martinussen og William Moberg udgør en farlig trio og har et godt samspil med stregspiller Evgeni Pevnov og dem skal vi have ekstra fokus på.
”Vi går ind til kampen med en stor tro på vores koncept og håber at de mange tilskuere kan hjælpe os til at det bliver en stor aften”.




















