Traditionen fortsætter: Lions Als sælger tulipaner for 13. gang

Blomster og velgørenhed går hånd i hånd i Sønderborg

Blomster og velgørenhed går hånd i hånd i Sønderborg

3. februar 2025 Frivillige Skrevet af: Michael Kjær

Et af de fine, farverige forårstegn i Sønderborg er, at medlemmer af Lions Als sælger tulipaner. Sådan er det også i år – for 13. gang. Medlemmerne af Lions kommer på besøg i løbet af februar for at indgå aftale om køb, og tulipanerne, der leveres i vaser med vand, bringes ud den 10. og 11. marts.

Formålet med tulipansalget er at styrke indsatsen mod misbrug i Sønderborg Kommune. Lions Als sælger buketterne til 100 kroner pr. styk, og omkring 70 kroner går ubeskåret til lokale foreninger, institutioner og organisationer, der arbejder imod misbrug og for at mindske følgerne af misbrug. Omkring 30 kroner går til blomsterne og den vase, buketten leveres i.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Alle aktiviteter i Lions er baseret på frivilligt arbejde og nul kroner til administration. Så når man køber en buket, går overskuddet 100 procent til indsatsen mod misbrug. Vores del – at sælge buketter, folde vaser, pakke buketterne og bringe dem ud – kan køberne glæde sig over at få gratis. Vi tror på, at det er derfor, de fleste smiler og er glade, når vi kigger ind for at træffe aftale om køb af buketterne”, siger Herdis Thomsen Maaløe, formand for tulipanudvalget i Lions Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle virksomheder får ikke besøg, men modtager en mail om muligheden for at købe tulipaner. En del af dem vælger at købe og donere buketterne – blandt andet får Sønderborg Sygehus 150 buketter, ligesom de fleste af kommunens plejecentre får en stor portion til glæde for beboere og personale. Den overraskende forårshilsen vækker hvert år stor begejstring og glæde.

Overskuddet fra tulipansalget er tidligere gået til blandt andet ferieophold for familier fra Kvindekrisecentret, familier med tilknytning til Misbrugscentret, det forebyggende arbejde i SSP-regi, gadesygeplejersker og Kirkens Korshærs kaffestue.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden buketterne når ud til køberne den 10. og 11. marts, har Lions-kvinderne travlt med først at folde de mange vaser og siden sætte tulipanerne i dem.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...