Peter Rathje valgt som ny formand for Sønderborg Handicap Idræt

Sønderborg Handicap Idræt har fået ny formand. Pressefoto

Sønderborg Handicap Idræt har fået ny formand. Pressefoto

5. marts 2025 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Handicap Idræt, en aktiv forening som tilbyder idrætstilbud til personer med funktionsnedsættelse, har på den ordinære generalforsamling valgt Peter Rathje som ny midlertidig formand for bestyrelsen.

Sønderborg Handicap Idræt har i 2024 igangsat en række nye tiltag, med henblik på at styrke foreningens vifte af idræts-tilbud, de relaterede fællesskaber, service til medlemmerne, rekruttering af frivillige og Peter Rathje, glæder sig over generalforsamlingens opbakning til de mange nye tiltag og har gennem flere år selv deltaget på svømmeholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sønderborg Handicap Idræt har mange spændende nye bolde i luften og jeg glæder mig til sammen med foreningens nyvalgte bestyrelse, aktivitetsledere og medlemmerne at fortsætte den spændende omstillingsrejse for den snart 50-årige forening. Min rolle er midlertidig, idet bestyrelsen i løbet af 2025 skal finde den helt rigtige formand, til at lede foreningen fremadrettet”, oplyser han.

Peter Rathje har det meste af sit liv arbejdet med at skabe udvikling og forandring i både virksomheder og organisationer, senest har han i perioden 2007-2022 været direktør for Sønderborgs ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningens tidligere formand, Tage Schmidt, har valgt fremadrettet at fokusere sine kræfter internt i foreningen og fortsætter som næstformand med ansvar for bl.a. koordinering af foreningens omfattende vifte af idrætstilbud, rekruttering af frivillige og hjælpere m.v.

Ud over formands- og næstformandsrollerne, har bestyrelsen konstitueret sig med Eric Behnke som kasserer og Annette Nielsen som sekretær. De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Anja Jensen, Ulla Lund, Ole Bornhøft, Jan Jensen og Stig Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Handicap Idræt (SHI) udbyder pt. 9 idrætsgrene, som bl.a. omfatter svømning, bowling, snooker, showdown, tandem og styrketræning. SHI blev etableret som forening i juni 1975 og har efter en turbulent tid, de seneste år oplevet god vækst i medlemstallet, som netop har rundet 100 medlemmer, frivillige og hjælpere. SHI er medlem af DGI og Parasport Danmark.

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...