Kom og prøv billard: Få styr på kugler, taktik og teknik

Sønderborg Billard Club inviterer indenfor den 8. april. Arkivfoto

Sønderborg Billard Club inviterer indenfor den 8. april. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Billard Club inviterer til en introduktionsaften, hvor alle interesserede kan få et indblik i billardens verden. Arrangementet finder sted tirsdag den 8. april fra klokken 19:00 til 21:00 i klubbens lokaler på Kasernen, Gerlachsgade 5 i Sønderborg.

Introduktionsaftenen henvender sig både til begyndere og let øvede, der ønsker at lære mere om spillets regler, teknikker og strategier. Deltagerne får mulighed for at prøve kræfter med forskellige billarddiscipliner under kyndig vejledning af klubbens medlemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Billard Club blev stiftet i 1975 og har gennem årene udviklet sig til et aktivt samlingspunkt for både motionsspillere og turneringsudøvere.

Klubben har faste klubaftener, hvor medlemmer mødes til spil og socialt samvær. Der er desuden mulighed for at deltage i turneringskampe i samarbejde med Dansk Billard Union.

Sønderborg Billard Club sørger for alt nødvendigt udstyr, og deltagelsen er gratis, da klubben dækker materialeomkostningerne. Arrangementet giver en god mulighed for at prøve sporten af i hyggelige rammer og møde andre med samme interesse, oplyser Sønderborg Billard Club.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...