Frederik Tilsted bliver lyseblå fra sommeren 2025

Sønderjyske Herrehåndbold henter Frederik Tilsted på 2-årig aftale

Sønderjyske Herrehåndbold henter Frederik Tilsted på 2-årig aftale

28. marts 2025 Sport Skrevet af: Michael Kjær

Sønderjyske Herrehåndbold har sikret sig en markant forstærkning til den kommende sæson. Den 25-årige bagspiller Frederik Tilsted skifter fra GOG til Sønderjyske Herrehåndbold og vil trække i den lyseblå trøje fra sommeren 2025. Den stærke forstærkning er landet på en 2-årig aftale, der løber frem til sommeren 2027.

Tilsted er en stor profil i Herreligaen og bringer solid ligaerfaring med sig fra tidligere ophold i Mors-Thy Håndbold, TTH Holstebro og senest GOG. Derudover har han gjort sig bemærket på den internationale scene med stærke præstationer i EHF European League. Med sine 192 cm og sin imponerende spilforståelse forventes han at tilføre Sønderjyske Herrehåndbold en ny dimension i bagkæden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Fra sporten skal der lyde en kæmpe stor tak til ejerkredsen og bestyrelsen for hurtigt og effektivt at tage aktion på og gøre det muligt at komme i mål med at tilknytte ligaprofilen Frederik Tilsted”, siger direktør Kim Poulsen der er begejstret over tilgangen.

Sportsmanager Thomas Mogensen deler begejstringen:

“Det er mega fedt at få Frederik tilknyttet. Han er en komplet spiller og en stor profil i ligaen. Han kommer til at passe perfekt ind med de på holdet og giver os en ekstra dimension offensivt.
Frederik er en kæmpe vinder, som elsker at tage ansvar, når der er pres på. I European League har han vist, at han også kan begå sig på internationalt niveau. Så jeg er utrolig glad og stolt over, at det er lykkes”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frederik Tilsted ser selv frem til at starte et nyt kapitel i karrieren i Sønderjylland:

“Efter vi gik i dialog, var jeg ikke i tvivl om, at det var det helt rigtige for mig. Vi deler de samme ambitioner og ønsker at spille håndbold med fart og kreativitet. Holdet er rigtig spændende og har været igennem en flot udvikling i denne sæson. Jeg vil se frem til at blive en del af Sønderjyske Herrehåndbold og spille i en fyldt Sydjysk Sparekasse Skansen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frederik Tilsted har i denne sæson allerede markeret sig med 72 mål i Herreligaen. Med skiftet til Sønderjyske Herrehåndbold fra sommeren 2025 ser klubben frem til at drage nytte af hans kvaliteter og bidrag til holdets fortsatte udvikling og succes.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...