En voldsom brand ødelagde natten til mandag et parcelhus på Bakkevænget i Broager. Da alarmen indløb klokken 02.40, stod huset allerede i lys lue og efter branden er huset så medtaget af flammerne, at brandteknikere i løbet af de kommende dage skal undersøge brandårsagen, før brandstedet kan frigives.
“Der er ingen klare tegn på, hvordan branden er opstået, og derfor er det helt normal procedure, at vi undersøger det grundigt, før vi kan frigive stedet. Vi har dog ikke umiddelbart nogen mistanke om, at branden skulle være påsat”, siger Martin Hess Petersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Der kom ikke nogen personer til skade ved branden.




















