Fritidsfesten 2025 blev en kæmpe succes og en hyldest til det frivillige fællesskab

Ida, Eva og Ditte fra Ulkebøl Badminton som blev Årets Forening

Ida, Eva og Ditte fra Ulkebøl Badminton som blev Årets Forening

4. april 2025 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Fritidsfesten 2025 er nu forbi og de omkring 850 gæster tager de sidste snakke og begynder så småt at finde udgangen efter en aften, hvor både fællesskab og frivilligt engagement blev sat i centrum.

Aftenen har budt på musik, grin og rørende øjeblikke, mens vindere og nominerede i syv kategorier blev hædret for deres indsats i det lokale foreningsliv. De syv vindere er blevet fundet og fejret med både klapsalver og anerkendende ord fra scenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Caroline Franson fra Gråsten Badminton havde en dejlig aften til Fritidsfesten:

“Det betyder meget at få anerkendelse – det giver lyst til at fortsætte. I hverdagen oplever vi stor opbakning fra både bestyrelsen og holdkammeraterne, men det gør en forskel, når nogen udefra også ser og værdsætter det, vi gør,” sagde Caroline Franson efter arrangementet.

Ulkebøl Badminton vandt prisen som Årets Forening, og Ida Alsted Vagner var stolt af aftenens pris.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Anerkendelsen betyder noget for hele foreningen. Vi føler os mere set, og vores fællesskab bliver synligt for andre. Vi håber, at det kan inspirere flere til at få lyst til at være med – for vi er en alsidig klub med plads til mange,” fortæller Ida Alsted Vagner til SønderborgNYT.

Fritidsfesten 2025 sluttede med smil, anerkendelse og tak til alle dem, der gør en forskel i det lokale foreningsliv. Ikke kun dem, der fik en pris, men også alle de frivillige, der hver uge er med til at skabe fællesskab i Sønderborg Kommune.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...