Lørdag mellem klokken 04:00 og 05:30, blev to mænd udsat for vold i øvre Perlegade, nær Pizza House. Den ene blev slået i baghovedet med en ukendt genstand, mens den anden fik slag i ansigtet. De to mænd er henholdsvis 25 og 28 år. Der er endnu ikke oplyst, hvor mange gerningspersoner der var involveret.
Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer vidner, der har set eller hørt noget i området i dette tidsrum, om at kontakte politiet på telefon 114.
















