Sikret overlevelse – nu jagter Sønderjyske Herrehåndbold førstepladsen i kvalifikationsspillet

Sæsonfinale i Skansen på lørdag. Pressefoto

Sæsonfinale i Skansen på lørdag. Pressefoto

1. maj 2025 Sport Skrevet af: Michael Kjær

Mission overlevelse er fuldført og med ét vigtigt point på udebane mod Grindsted er Sønderjyske Herrehåndbold nu matematisk sikret endnu en sæson i Herreligaen. Men sæsonen er ikke helt slut endnu – på lørdag venter et brag af en kamp i Sydjysk Sparekasse Skansen, hvor de lyseblå tager imod TMS Ringsted i sidste runde af kvalifikationsspillet.

Der er stadig meget på spil. Med en sejr kan Sønderjyske Herrehåndbold sikre os førstepladsen i kvalifikationsspillet – og ikke mindst en præmie på 75.000 kroner. Det giver ekstra tænding til en i forvejen intens afslutning, skriver Sønderjyske Herrehåndbold på deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cheftræner Rasmus Glad Vandbæk ser frem mod lørdagens opgør med stor forventning:

“Efter et meget vigtigt point i Grindsted, som sikrede os endnu en sæson i Herreligaen, venter os nu en hjemmekamp mod Ringsted. Vi glæder os til at slutte sæsonen af på hjemmebane og jagte 2 point, som vil gøre, at vi vinder kvalifikationsspillet, som var vores målsætning efter vi ikke kom i slutspillet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver kamp til stregen. TMS Ringsted har alt at spille for i deres egen overlevelsesjagt, og de kommer til Skansen med fuld fart og sult efter point. Det kræver en koncentreret og energisk indsats fra vores drenge – men med hjemmepublikummet i ryggen er alt muligt – og du kan komme med helt gratis. billetter kan hentes på Sønderjyske Herrehåndbold hjemmeside.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...