Kort og godt – prøv et spil poker med kendere

12. oktober 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdage og torsdage samles en del af de 64 medlemmer fra Sønderborg Pokerklub i de virkeligt flotte lokaler ovenpå Ib Rehné Cairo i Sønderborg og så bliver der ellers delt kort ud, satset, tænkt og bluffet.

“Inden vi kommer, så overfører vi penge via nettet og har man en heldig aften, så føres der penge ind på ens bankkonto igen”, siger Helge Hansen fra pokerklubben. Det er slet ikke som tidligere, hvor poker blev spillet i baglokaler på værtshuse eller i private hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

IMG_5533“Hasardspil er jo forbudt og ved at køre pengene via banken, så kan Skat følge med”, siger han. Og tænkes der på ludomani, så er risikoen for at spille for mere, end der er råd til at tabe ret begrænset. Helge Hansen får lige tilføjet, at de penge, der vindes, er skattefri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marianne Hansen, som også er vild med spillet siger, at hun ikke kender én eneste, der har spillet sig fra hus og hjem – og hun ser også spillet som en sport, hvor det gælder om at komme opad på ranglisterne.

“Vi har nogle virkeligt gode spillere i klubben. Mette Louise Christensen blev vinder i en World Poker Tour i Vejle og en anden herfra blev toer i en stor turnering”, siger Marianne Hansen.

“Hvis der er nogle, der mener, at det kan være spændende eller sjovt at spille med en aften, så skal de bare komme. Vi har en aften, hvor der maksimalt må spilles for 150 kroner og det er et beløb, der ikke sætter privatøkonomien overstyr”, siger Helge Hansen til SønderborgNyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

IMG_5569

“Og nye vil hurtigt opdage, at det er muligt at få gode råd fra de erfarne, som gerne ser, at pokerklubben får flere medlemmer og flere rigtigt gode spillere. Altså handler det ikke om at sidde og plukke

klubkammeraterne, men om at have nogle hyggelige timer og gøre en indsats for, at alle spillere er blevet en smule bedre, inden de går hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om pokerklubben HER

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...