Et kælderrum på Borgmesterløkken i Sønderborg har tidligere på måneden haft ubudne gæster. Indbruddet er sket et sted mellem tirsdag den 6. maj klokken 12:00 og onsdag morgen den 7. maj klokken 09:00.
Gerningspersonen har i det tidsrum skaffet sig adgang til kælderrummet, og selvom ejeren endnu ikke har det fulde overblik, tyder det ved første gennemgang på, at der kun er blevet stjålet en Bosch-boremaskine.
Det er endnu for tidligt at sige, om det bliver ved det ene stykke værktøj, eller om der senere viser sig at mangle mere, oplyser politikommissær Martin Hess Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi


















