I går, onsdag den 4. juni 2025, mellem klokken 11:30 og 14:30 blev der begået indbrud i en villa på Påkjær i Nybøl. Gerningspersonerne skaffede sig adgang til boligen via et vindue i badeværelset.
Fra stedet blev der stjålet en lampe og andet indbo.
Politikommissær Martin Hess Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer vidner, der har bemærket noget usædvanligt i området i det nævnte tidsrum, til at kontakte politiet på telefon 114.



















