Kongevejsparken fyldes med sang, smil og sjove oplevelser

Der bliver fuld fart til årets sidste 'Sjov og Musik'. Arkivfoto

Der bliver fuld fart til årets sidste 'Sjov og Musik'. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der bliver masser at tage sig til, når Kongevejsparken endnu en gang fyldes med glade børn, kreative sjæle og musikalske toner til Sjov og Musiks sidste arrangement den 9. august 2025. Det er gratis at være med og inviterer både store og små til en dag med leg, hygge og levende musik.

Børnene kan glæde sig til hoppeborgen Hundehvalpen med slide, og så kigger både Party Pichachu, Hajen Henrik og Danse Dino forbi. Party Pichachu deler Pokémon-godteposer ud og stiller gerne op til selfies med hele familien. Hajen Henrik giver haj fives og laver sjov med de små, mens Danse Dino elsker at danse, lege gemmeleg og blive fotograferet med børnene.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Kate’s kreative hjørne kan man tegne, male, lege med perler og slippe fantasien løs. Der bliver også kunst at kigge på i Kunstpavillonen, hvor lokale kunstnere udstiller deres malerier i et hyggeligt telt. Der kan købes øl, sodavand, pølser og slush ice, og Kirkens Korshær byder traditionen tro på kaffe, kage og en god snak.

Musikken spænder bredt, fra fællessang og dansktop til country og egne popnumre. Cool SunShine & Marvers Sofa Jam spiller op til fællessang og har inviteret Kirkens Korshærs kaffekor med som gæster. Ronnie Lorentzen sørger for guitarstemning og kendte klassikere, især country og musik, der vækker minder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Amek Duo leverer dansktop og syng-med-sange, der sætter gang i benene. Bandet Aftalt Spil byder på egne tekster og melodier med inspiration fra 70’erne, og de har blandt andet udgivet EP’en ‘Drømmen’. 3-Klang lukker festen med kendte popklassikere og stor sangglæde, og så kan man møde dem både som duo og trio på scenen.

Det hele foregår lørdag den 9. august 2025, hvor programmet ruller fra klokken 12:00 til 15:30.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...