En 79-årig kvinde fra Sønderborg-området blev tirsdag formiddag lettere kvæstet, da hun på sin elcykel stødte sammen med en personbil i krydset Perlegade og Østergade i Sønderborg. Uheldet skete omkring klokken 10:15.
“I en kurve skete der et sammenstød mellem de to, og det betød, at kvinden styrtede og måtte en tur på skadestuen”, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Bag rattet i bilen sad en 73-årig mand fra Brøndby.

















