Kvindeparaplyen sætter fokus på vold og ytringsfrihed i år

Forberedelserne til Orange Dage er i fuld gang. Privatfoto

Forberedelserne til Orange Dage er i fuld gang. Privatfoto

21. august 2025 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

FN’s kampagne Orange Dage sat fokus på vold mod kvinder og piger over hele verden siden 1991. I perioden 25. november til 10. december markeres dagene som et stærkt internationalt opråb om, at vold mod kvinder skal stoppes – et budskab, som også i Sønderborg har fået fodfæste gennem Kvindeparaplyens arbejde.

Kvindeparaplyen har netop holdt møde med mulige samarbejdspartnere for at finde nye måder at gøre Orange Dage synlige i byen. Her kom der idéer på bordet til udstillinger, undervisningsforløb, aktiviteter på skoler og biblioteker samt markeringer i butikker og andre offentlige steder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det overordnede fokus for Orange Dage er stadig at stoppe vold mod kvinder, men i år har Kvindeparaplyen valgt også at fremhæve undertemaet “Ytringsfrihed og ytringstryghed”. Hadtale på sociale medier kan nemlig skabe grobund for aggressivitet og i visse tilfælde udvikle sig til vold mod mennesker, der tænker anderledes. Derfor ønsker Kvindeparaplyen at inkludere endnu flere i dialogen.

Fredag den 28. november inviterer organisationen til årets markering af Orange Dage i Sønderborg. Dagen begynder med et optog og fortsætter med musik, foredrag og debat i Frivillighedens Hus. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af programmet vil en repræsentant fra ‘Analyse og Tal’ præsentere undersøgelsen ‘Angreb på den offentlige debat på Facebook’, der viser, hvordan tonen på sociale medier påvirker den offentlige samtale.

Kvindeparaplyen blev stiftet i 2015 og samler stort set alle kvindeorganisationer i Sønderborg i et fælles forum for erfaringsudveksling, synlighed og kampen for kvinders rettigheder, oplyser Kvindeparaplyen i en pressemeddelelse.

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...