Søndag omkring klokken 12:30 fik en patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi øje på et køretøj, da de kom kørende ad Sønderbro i Sønderborg. Da bilens fører så patruljevognen, valgte han hurtigt at forlade bilen og løbe fra stedet imod Sønderborg Slot.
“Flugten førte hen over det grønne område ved slottet, hvor den unge mand forsøgte at gemme sig, men betjentene fulgte efter og fik standset ham kort tid efter”, oplyser politikommissær Martin Hess Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ved en visitation viste det sig, at den 21-årige mand fra Sønderborg var i besiddelse af et knojern.

















