Mogens Hansen fra Gråsten hædret for næsten 50 års frivilligt arbejde

DBU Jylland overrækker Guldemblem til Mogens Hansen. Privatfoto

DBU Jylland overrækker Guldemblem til Mogens Hansen. Privatfoto

31. august 2025 Sport Skrevet af: Sissel Vinther

Mogens Hansen har næsten været synonym med Gråsten Boldklub i et halvt århundrede. Fredag den 22. august 2025, hvor han markerede sin 70 års fødselsdag med åbent hus på klubbens anlæg i Årsbjerg, blev hans mangeårige frivillige indsats belønnet med DBU Jyllands Guldemblem – en af de fineste hædersbevisninger, man kan modtage som ulønnet fodboldleder.

Han begyndte sin trænergerning i klubben i 1978 og har siden stået på sidelinjen for generationer af spillere, de seneste mange år især for pigespillere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede i 1982 trådte han ind i bestyrelsen, og siden 1993 har han været formand for Gråsten Boldklub. Hans engagement rækker dog langt ud over lokalområdet, blandt andet som frivillig i DBU Jylland, hvor han siden 2016 har været formand for Region 4’s pigegruppe.

DBU Jyllands Guldemblem uddeles kun i helt særlige tilfælde. Siden indstiftelsen i 1943 er det blot omkring 100 personer, der har modtaget hæderen, som kræver mange årtiers frivilligt arbejde og et aktivt engagement i fodboldens udvikling. Mogens Hansen opfylder til fulde kriterierne, og i klubben beskrives han som en ægte ildsjæl og problemløser, altid med et stort smil på læben og gnist i øjnene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mogens Hansen har været formand i Gråsten Boldklub siden 1993, bestyrelsesmedlem siden 1982 og træner siden 1978, næsten uden afbrydelser. Han har desuden været ungdomstrænervejleder siden 2012 og frivillig leder i DBU Jylland siden 2016, hvor han også er en flittig deltager på både delegeretmøder og årsmøder, oplyser DBU Jylland i en pressemeddelelse.

4. juni 2026 Politik, Nordborg, Samfund

Nu rykker oprensningen af Himmark Strand et stort skridt nærmere

4. juni 2026 Politik

Sønderborg Kommune har taget endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at rydde op efter en af Danmarks såkaldte generationsforureninger. Natur-, Klima- og Miljøudvalget har nemlig godkendt, at miljøkonsekvensrapporten og et udkast til tilladelse for oprensningen af Himmark Strand på Nordals sendes i offentlig høring i otte uger. Dermed kommer projektet et skridt nærmere den […]

Læs mere...