Sensommerstemning, lækkerier og gode fund i vente

Kom til markedsdag i Kolonihaveforeningen Sundsmark. Privatfoto

Kom til markedsdag i Kolonihaveforeningen Sundsmark. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sundsmark Haveforenings Venner inviterer til hyggelig markedsdag på lørdag den 30. august 2025 i Kolonihaveforeningen Sundsmark. Markedsdagen byder på et væld af stader med alt fra loppefund, retroting, tøj, og ting til haven til patchwork, strikkede sjaler og tæpper, smykker, korkprodukter og honning.

Her er noget for både dem, der leder efter gode fund, og dem, der bare gerne vil ose og nyde stemningen. I Markeds Caféen serveres der både ringriderpølser, burgere, slush ice, kaffe, te, sodavand og fadøl – og fra klokken 13:30 kan der købes lagkage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overskuddet fra dagen går til velgørenhed, og Sundsmark Haveforenings Venner håber på stor opbakning og godt vejr. Markedet er åbent fra klokken 10:00 til 17:00, og alle er velkomne. Det foregår på Ringriderpladsen i kolonihaveforeningen på Nylandsvej 11 A i Sønderborg, og der er indkørsel fra Stationsvej.

Stadepladser er forbeholdt tilmeldte, og tilmelding sker på telefon 21 42 72 42.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...