Sydbank Fonden uddeler 148.000 kroner til frivillige foreninger

Glade modtagere ved Sydbank Fondens donationsoverrækkelse. Privatfoto

Glade modtagere ved Sydbank Fondens donationsoverrækkelse. Privatfoto

6. september 2025 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Sydbank Fonden har endnu engang valgt at bakke op om frivilligheden i Sønderborg Kommune. Ved en donationsoverrækkelse blev der uddelt seks donationer på i alt 148.000 kroner til lokale foreninger, der hver især arbejder for at skabe bedre rammer for børn, unge og voksne.

Hertugbyens Ridecenter modtog en donation på 25.000 kroner til et hestesolarium, der skal holde heste og ponyer sunde og raske.

Gråsten Ro- og Kajakklub fik en donation på 25.000 kroner til energivenlige vinduer i klubhuset, mens Sønderborg Triathlon Klub modtog en donation på 20.000 kroner til nye triathloncykler, som unge medlemmer kan låne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kværs & Omegns Motions- og Gymnastikforening blev tilgodeset med en donation på 33.500 kroner til nye redskaber, der kan udfordre børn i alle aldre.

Augustenborg Roklub fik en donation på 25.000 kroner til facaderenovering af klubhuset, og BNS Fodboldklub modtog en donation på 19.500 kroner til indkøb af seks klapbare minipodemål til glæde for spillere på tværs af årgange.

“De frivillige foreninger fortjener anerkendelse, og derfor har vi uddelt seks donationer, der kan styrke deres arbejde”, oplyser Sydbank Fonden.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...