Fem hundeførere fra Broager klar til Danmarksmesterskaberne

Fra træningspladsen i Broager til DM-scenen i Middelfart. Pressefoto

Fra træningspladsen i Broager til DM-scenen i Middelfart. Pressefoto

18. september 2025 Broager Skrevet af: Michael Kjær

Fem hundeførere fra DcH-Broager, Danmarks civile Hundeførerforening lokalforening i Broager, tager i denne weekend turen til Middelfart, hvor Danmarksmesterskaberne i DcH bliver afholdt. Klubben kan i år stille med hele fem deltagere fordelt på tre forskellige discipliner, og det skaber stolthed hos både medlemmer og instruktører.

De fem hundeførere stiller op i to Nose Work-klasser, to i lydighed klasse C og én i rally-lydighed. For første gang er disciplinen Nose Work en del af mesterskaberne, og derfor er det noget særligt, at Broager-klubben har to udøvere med netop her.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er meget stolte af, at så mange dygtige hundeførere fra vores klub er kvalificeret til at deltage ved Danmarksmesterskaberne – og endda i flere forskellige discipliner. Det viser bredden i vores hundearbejde og den store indsats, vores medlemmer og instruktører lægger i træningen”, siger formand Charlotte Christensen.

DcH-Broager er en lokalforening under Danmarks civile Hundeførerforening og blev stiftet i 1995. Klubben har i dag omkring 275 medlemmer, hvilket gør den til landets næststørste lokalforening. Med 16 uddannede instruktører og fem aspiranter tilbyder klubben træning i alt fra hvalpehold til lydighed, rally, agility, hoopers og nose work.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Ringriderpladsen i Broager danner klubhus og træningsområde rammen om de mange aktiviteter, som nu altså har ført til, at fem hundeførere står klar til at repræsentere klubben ved årets Danmarksmesterskaber.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...