Elever fra Det Blå Gymnasium fik globale perspektiver på klima og kultur

Elever fra Det Blå Gymnasium i camp om klima og kultur. Privatfoto

Elever fra Det Blå Gymnasium i camp om klima og kultur. Privatfoto

20. september 2025 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Elever fra Det Blå Gymnasium har i denne uge været på Aarø, hvor de deltog i Cold Matters Camp 2025 sammen med unge fra otte østersølande samt gæster fra Japan og New Zealand. Campen er en del af UNESCOs Østersøprojekt og har som mål at sætte fokus på bæredygtighed i et globalt perspektiv gennem videnskab, kunst og filosofi.

På tværs af kulturer og fagligheder arbejdede eleverne med workshops, der både handlede om livet i havet, klimaforandringer og fremtidens løsninger. Her skabte de blandt andet visuelle modeller af havets økosystem, gik på opdagelse i Aarøs natur og kultur og deltog i udflugter til Vadehavscentret og Mandø.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Campen var en fantastisk mulighed for at møde andre mennesker og opleve deres kultur, og vores fælles arbejde med de visualiserede og kreative workshops var med til at give nogle helt nye perspektiver på klimaforandringerne”, fortæller Hjalte, elev på Det Blå Gymnasium.

Også projektleder Bente Thomsen fremhæver betydningen af campen:
”Cold Matters Camp er en unik mulighed for vores elever til både at lære om bæredygtighed og arbejde med kuldens betydning for klima, kultur og traditioner og at indgå i et stærkt internationalt fællesskab. Det handler om at se forbindelserne – mellem mennesker, naturen og de udfordringer, vi deler på tværs af landegrænser”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cold Matters Camp Aarø 2025 blev afholdt fra søndag den 14. september til fredag den 19. september 2025 og samlede unge fra hele verden.

Arrangementet var støttet af Nordic Perspectives og indgik i UNESCOs verdensomspændende netværk af skoler, hvor fokus er på at skabe en mere bæredygtig fremtid i tråd med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, oplyser Business College Syd i en pressemeddelelse.

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...