Elev fra Business College Syd får topplacering i landsdækkende konkurrence

Frederik Dyssekilde Thers får andenplads til Årets Fagprøvepris 2025.

Frederik Dyssekilde Thers får andenplads til Årets Fagprøvepris 2025.

7. oktober 2025 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Der var både spænding og stolthed i luften, da erhvervslivet fredag for nyligt samledes i København til ‘Årets Fagprøvepris’. Her blev nogle af landets dygtigste elever på handels- og detailuddannelserne hædret, og Business College Syd var flot repræsenteret i finalen med Frederik Dyssekilde Thers.

Frederik Dyssekilde Thers, der er udlært hos Geia Food i Skælskør, sikrede sig en imponerende andenplads og 20.000 kroner for sin fagprøve, som handlede om brugen af kunstig intelligens i virksomhedens logistik. Opgaven har fået ros for sin kvalitet, relevans og innovative tilgang til, hvordan teknologi kan bruges i praksis.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Frederik har vist, at kunstig intelligens kan gøre en reel forskel i det daglige arbejde – især når det bliver tænkt ind på en klog måde. Det er et stærkt eksempel på, hvordan vores elever kan kombinere ny teknologi med virkelighedens erhvervsliv”, fortæller underviser Kenneth Kristensen.

Bag Årets Fagprøvepris står HK Handel, HK Privat og Dansk Erhverv, som hvert år kårer de bedste elevprojekter fra hele landet. Opgaverne vurderes ud fra faglighed, originalitet og evnen til at gribe tidens tendenser – og kun de allerbedste går videre til finalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“At have en elev blandt de tre bedste i hele landet er et kæmpe skulderklap til både Frederik, Geia Food og Business College Syd. Det viser, at vores elever kan måle sig med de bedste, og at samarbejdet mellem skolen og virksomhederne virker”, siger afdelingschef Niels-Peter Babalola Andersson fra Mommark.

Business College Syd ønsker Frederik Dyssekilde Thers stort tillykke med andenpladsen ved Årets Fagprøvepris 2025.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...